Jeg kan lide det meste musik - men foretrækker instrumentalmusik. Blandt mine favoritter hører en del newage musik, men bestemt også klassisk musik hvoraf Tjaikovskij, Wagner, Dvorák og Sibelius indtager førerpladserne. Filmmusik er af en eller anden grund også blevet meget populær hos mig.
Jeg hører sjældent radio. Jeg bryder mig ikke om mainstream-musik. Ikke fordi det er mainstream, men fordi langt det meste er blevet til udtryksløst håndværk i stedet for kunst.
Hver genre har sin egen plads hos mig. Stille ballader med Leonard Cohen hører til sammen med rødvin og aftenkaffen, mens både Scott Joplin, James Scott og Chopin er fantastiske, når der skal skrives. Skal der tænkes kreativt er Vangelis, Hans Zimmer og Gandalf mine foretrukne valg, mens Dvorák og Kachaturian passer fint til en slagboremaskine og derfor sættes på, når jeg bygger på huset.
Det er vist efterhånden ikke sket siden seminariet, at jeg har strammet guitaren op med et par akkorder, så på det punkt kan jeg næppe kalde mig selv for musisk.