JAN H. ANDERSEN

alt det du ikke vidste du ikke ville vide

Fotografering

Alle der kender mig ved at jeg er bidt af en gal fotograf. Jeg har næsten altid et kamera indenfor rækkevidde, og ses ofte liggende i en skovbund eller et krat på jagt efter nye motiver. Jeg gør mest i portrætfotos og naturbilleder, men især i forbindelse med spejdergerningen bliver det også til så meget andet. Jeg tager også billeder til stockfoto-bureauer.

Jeg sværger til Nikon-kompaktkameraer, og Canon spejlreflekskameraer. Sidstnævnte er i øjeblikket et Canon EOS 450D, men jeg venter i spænding på Canons afløser for Canon EOS 5D. Når den kommer, bliver der sandsynligvis opgraderet.

Det meste af min fotografering er "on location", så jeg har investeret i et mindre transportabelt fotostudie. Udstyret består blandt andet af:

Canon EOS 450D
Canon EF 24-105 mm f/4 L IS USM objektiv
Canon EF 50 mm f/1.4 USM objektiv
Canon EF 85 mm f/1.8 USM objektiv
Canon EF-S 18-55 mm f/3.5-5.6 IS objektiv
Tamron 70-300 mm f/4-5.6 objektiv

Canon Speedlite 580 EX II flash
Canon Speedlite 430 EX flash
Canon Speedlite ST-E2 trådløs flashudløser

Manfrotto 785B Modo tripod
Manfrotto 055 X-Pro-B tripod + midi ball 48
Lastolite Ezybox Hotshoe softboks 38x38 cm
Lastolite Ezybox Hotshoe softboks 60x60 cm
Interfit lampestativer
Interfit flat panel reflektorkit

På ønskelisten står lige nu et Canon EF 70-200 mm f/2.8 L IS USM objektiv som erstatning for det noget billigere Tamron-objektiv. Men der skal lige være endnu 13.000 i overskud, inden det også bliver indkøbt til samlingen.

 Jeg ønsker mig også en erstatning for min Lowepro taske, da den nuværende er lige lille nok. Men de er jo ikke helt billige.

 
Valid Css | Valid XHTML
© 2010 Jan H. Andersen Kontakt | Sideoversigt |
Web design by Redweb