De fleste tror, at jeg er ultra-liberal. Og deri tager de jo ikke helt fejl. Jeg er dog ikke mere liberal end at jeg også mener, at vi som samfund har et ansvar for at hjælpe hinanden. Ikke "hjælpe hinanden", som det er defineret i dag, hvor store befolkningsmasser er umyndiggjort, og hvor resten er ansat i et statsapparat der ville have gjort enhver Sovjetstat misundelig. Nej - "hjælpe hinanden" som i "sørge for, at alle bliver givet frie valgmuligheder i livet, hvor de dog også selv har et stort ansvar for at gribe dem og forvalte dem korrekt".
Jeg tror på, at frihed - absolut uindskrænket frihed som den er defineret i vores grundlov - er den eneste vej til et samfund, hvor alle kan have det godt. Ikke et samfund hvor alle er ens - lighed er ikke det samme som lykkelighed. Jeg tror nemlig også på at ulighed skaber dynamik. Markedsøkonomi er båret af basale drifter som misundelse og grådighed. Alene af den grund er den socialistiske ide den rene utopi.
Jeg er medlem af det konservative folkeparti, da de overraskende nok passer bedre til min overbevisning end Venstre, som jo efterhånden mere ligner en blanding mellem SF og CD. Jeg er en ivrig debattør, hvis emnet handler om beskyttelse af privatlivets fred og bevarelse af dansk kultur i en verden, der som aldrig før gennemgår forandringer på tværs af folkeslag, religioner og politiske overbevisninger.
Jeg er erklæret nationalist, og en stor tilhænger af vores monarki. Jeg støtter eksistensen af folkekirken, og vores kontrol over Grønland og Færøerne. Jeg mener faktisk at vi burde gøre krav på flere af vores gamle territorier. Og Hans Ø - det er s'gu vores! Så fingrene væk!
Og den danske krone - i kobber, nikkel og messing - den skal vi aldrig af med. Aldrig nogensinde skal vi dele møntfod og nationalbank med korrupte sydeuropæere. Det er rigeligt, at de lænser EU for penge.
Hvad så med krig? Det kan sådan en spejder som dig da ikke støtte! Jo, det ved den søde grød jeg kan. De vestlige demokratier har bestemt deres problemer, men det er skønhedspletter, ved siden af de formørkede samfund ledet af kyniske despoter som findes omkring os. Faktisk skræmmende tæt på os. Det er vores hellige pligt at udbrede demokrati, ytringsfrihed og frie markedskræfter til ethvert rige på jorden med ethvert tilgængeligt middel. Vi fører krig for at leve i fred, for nu at citere Aristoteles. Og der bliver i den grad brug for krig, hvis vores efterkommere skal have en chance for at opleve fred.